QURBAN - ISLAMISK RITUEL OFRING
At ofre er at etablere intimitet med og nærhed til Allah Subhanahu wa Ta-ala.
Ofringen er en tilbedelseshandling, der minder os om Ibrahim Alaihissalam’s lydighed, Ismail Alaihissalam’s underkastelse og Hajar RadhiAllahu’anha’s samtykke.
Eid al-Adha-dagene er dybest set dage med fromhed og underkastelse, ikke kød og blod. Vor Herre fortæller os, at formålet med at ofre ikke er at slagte kød eller udgyde blod, men at opnå taqwa (fromhed) ved at sige: ” Hverken deres kød eller deres blod når Allâh, men jeres gudsbevidsthed når ham. ” (Hajj 22/37).
Ud over slagtningen af et dyr har det at ofre til Allah dybe spirituelle og sublime betydninger. De troende oplever den fred i sindet, der ligger i at kunne opfylde deres taknemmelighedsgæld for de velsignelser, som den Almægtige Skaber har skænket dem, og får mulighed for at gøre rede for den kærlighed til rigdom og verdslige besiddelser, der ligger i menneskets sjæl.
HVAD ER ET OFFER EGENTLIG?
Ordet “offer”, som betyder “at komme tættere på Allah, hvad der er medvirkende til at komme tættere på Allah”, betyder som religiøs term at slagte et dyr, der opfylder visse betingelser, på et bestemt tidspunkt med henblik på tilbedelse og at slagte det dyr, der slagtes på denne måde.
OFFERETS HISTORIE
Tilbedelsen af ofre begyndte faktisk med Adam Alaihissalam’s børn. Adam Alaihissalam foreslog sine sønner Kain og Abel at bringe et offer til Allah Subhanahu wa Ta-ala for at løse striden mellem dem. Kain bragte hvedekorn som offer. Abel, på den anden side, bragte den smukkeste og fedeste vædder fra sin flok og ofrede den til Allah. Kain var en barsk person, og Abel var en from person. Abels offer blev accepteret, og Kains offer blev afvist. Allah nævner deres historie i den hellige Koran på følgende måde: Fortæl dem den sande beretning om Adams to sønner: Da de hver bragte et offer, og den enes (offer) blev godtaget, mens den andens ikke blev godtaget. (Al-Ma'idah 5:27) Dette er begyndelsen på det første offer i historien.
OFFER UDTRYKKER UNDERKASTELSE
Ofring er et udtryk for at få alt, hvad man har fået skænket, til at tilhøre den oprindelige ejer. Ofringen udtrykker tjenerens underkastelse over for sin Herre. Denne underkastelse blev symboliseret af profeterne Ibrahim Alaihissalam og Ismail Alaihissalam. Islam betyder "overgivelse"; med andre ord, at gå på den rette vej med ihlâs (oprigtighed) uden at afvige fra den retning, som Koranen og Sunnah har bestemt, at opfylde det, som Allah og Hans sendebud beder os om, med Ismails Alaihissalam underkastelse...
HVORFOR OFRER VI OS?
Vi ofrer primært Qurban for at opnå Allahs kærlighed, for at blive beskyttet mod Hans vrede og for at opnå Hans nåde i den kommende verden.
Ud over disse pligter over for Allah har vi også nogle pligter over for menneskeheden. Ofre er også et middel til at nå ud til vores slægtninge og fattige naboer, som ikke er økonomisk velstillede.
Hvis man analyserer Koranen, vil man bedre kunne forstå det sociale budskab i ofringen. “for at de kan bevidne fordelene (ved valfarten) for sig selv og på bestemte dage udtale Allâhs navn over det (slagte)kvæg som Han har forsørget dem med. Så spis deraf, og bespis den arme og fattige.” (Hajj 22/28.)
Med det offer, vi bringer, tjener vi vores Skaber såvel som vores omgangskreds og vores hjem. Formålet med social hjælp og det guddommelige formål er forenet i ofringen.
Vi kan også ofre for at opfylde et legitimt ønske og for at bede om Allahs hjælp i denne sag. Det kan ses, at grundene til at ofre ikke kan forenkles.
Når vi befinder os i vanskelige situationer, søger vi naturligvis tilflugt hos Allah og beder om Hans hjælp. Til gengæld for denne hjælp udtrykker vi vores taknemmelighed over for ham med et offer.
Vi søger tilflugt hos Allah for at forhindre en katastrofe, som vi frygter kan indtræffe, og som vi ofrer et offer for.
Vi ofrer for at udtrykke vores taknemmelighed over for Allah for nogle af de velsignelser, Han har skænket os.
Kort sagt;
- At opnå Allahs nærhed og kærlighed,
- At undgå katastrofer ved at søge tilflugt hos Allah,
- At sikre opfyldelsen af et legitimt ønske med guddommelig hjælp,
- At takke Allah på vores glade dage,
- Vi kan ofre et offer for at bede om tilgivelse for en fejl, vi har begået bevidst eller ubevidst.
DEN SOCIALE DIMENSION AF OPOFRELSE
Der er ingen tvivl om, at ofring har mange materielle fordele ud over de åndelige fordele.
Den følgende hadith fra vores Profet Sallallahu Alaihi Wasallam opsummerer vores emne:
Allahs Budbringer Sallallahu Alaihi Wasallam sagde under en Eid al-Adha,
- ”Og den af jer, der ofrer, skal ikke vågne op efter den tredje Eid-nat med noget af offerets kød i sit hus.”
Det efterfølgende år spurgte ledsagerne,
- “O Rasûlullah, skal vi uddele (kødet fra ofringen), som vi gjorde sidste år?
Allahs Budbringer svarede:
- I år skal I spise for jer selv, brødføde andre og sørge for jeres familier. For sidste år var der nød blandt folket. Det er derfor, jeg bad jer om at hjælpe folk det år.
Islam ønsker, at broderskabets bånd mellem individer skal bevares og vedligeholdes på en stærk måde. I denne henseende er ofring en vigtig måde at opnå Allahs Almægtiges samtykke på, at hjælpe mennesker og at sikre social solidaritet.
At tilbyde noget af offeret til mennesker, venner, naboer, fattige og nødlidende og dermed socialisere sig med samfundets borgere er et godt eksempel på social solidaritet. Det er en tilbedelseshandling, der forener samfundet, som andre nationer misunder os, og som ikke har noget sidestykke.
DYDEN VED AT OFRE
Allahs Budbringer Sallallahu Alaihi Wasallam har udtrykt den dydige gerning, som en velhavende person skal udføre på Eid al-Adha, som følger:
“Adams søn har ikke gjort en gerning, der er mere elsket i Allahs øjne, end at ofre et offer på Eid al-Adha-dagen. Sandelig, dette offer vil komme på genopstandelsens dag med dets horn og hår. Sandelig, blodet fra offeret er accepteret i Allahs øjne, før det falder til jorden. Så behag jeres hjerter med at ofre.”
På dagen for Eid al-Adha sagde Allahs Budbringer Sallallahu Alaihi Wasallam til Fatima RadhiAllahu’anha,
- O Fatima! Rejs dig og gå hen til dit offer og vær vidne til (slagtningen)! For med det første blod, der falder fra det, tilgiver Allah dine tidligere synder.
Fatima RadhiAllahu’anha spurgte,
- O Allahs Sendebud, er denne situation kun speciel for os, eller gælder den for alle troende?
Allahs Budbringer Sallallahu Alaihi Wasallam sagde,
- For alle troende.
AFGØRELSEN OM OFRING
Ifølge Hanafi-retsskolen er det wajib for rige mennesker, der har råd til at ofre, at gøre det.
(Ifølge Shafi’i-retsskolen er det ikke obligatorisk at ofre et offer, men det er en obligatorisk sunnah, altså . Men ifølge Shafi’i-retsskolen, hvis en person forpligter sig til at ofre på Eid al-Adha, er det obligatorisk for ham at ofre).
HVEM ER FORPLIGTET TIL AT OFRE?
Det er en religiøs pligt for enhver, der opfylder følgende betingelser, at ofre:
- At være muslim
- At være fri. De, der er berøvet deres frihed, såsom fanger og lignende, er ikke forpligtet til at ofre.
- At være rig
- Ikke at være rejsende (De, der er på rejse, er frie til at ofre eller lade være. Hvis de ofrer, vil de modtage belønningen).
Ifølge Hanafi-retsskolen er intellekt og pubertet ikke betingelser for, at ofringen er obligatorisk. Hvis et barn er i stand til at ofre, altså velhavende ifølge religionen, ofrer hans/hendes værge (med barnets penge) på vegne af ham/hende.
(Betingelserne for, at offeret er sunnah i Shafi’i, er som følger: 1. At være muslim. 2. At være fri. 3. At være intelligent 4. At være en nået pubertetsalderen 5. At have råd til det).
Ifølge Shafi’i-retsskolen er fornuft og pubertet betingelser for ofring. Ifølge denne retsskole er psykisk syge mennesker og små børn (selv om de er rige) derfor ikke forpligtet til at ofre.